Eva Storm

Jeg er uddannet arkitekt, men det er det boligsociale ar bejde snarere end at tegne bygninger, der har formet mit professionelle liv. Måske har jeg været mere interesseret i livet mellem husene end i bygningernes strukturer og linjer.

Jeg har arbejdet seriøst med billedkunst de sidste 25 år, hvor jeg har eksperimenteret med forskellige materialer og udtryksformer. I begyndelsen arbejdede jeg med maleri i den kubistiske stil. Efterhånden opdagede jeg min forkærlighed for at bruge et miks af maleri og collage, som er min foretrukne metode nu.

Kigger man på mine motiver, har jeg ligesom i mit job også her været draget af de sociale dynamikker, møderne og de rum, vi skaber i fællesskab. Min proces er styret, men samtidig åben for det uforud sete og spontane. Jeg ønsker at lade værkerne tage form i en dialog mellem materiale og motivet, der som udgangspunkt er et særligt og sommetider humoristisk billede, der fanger min opmærksomhed. I løbet af processen, hvor det bliver sammensat af maling og papir, dukker der ofte noget ukendt op.

Jeg bestræber mig på at være modtagelig for det, der kommer til mig. I nogle af mine værker afspejles spændingen mellem det sociale og arkitekturen, og andre værker rækker ud over arki tekturen og ind i naturen – fragmenter af træer, fugle eller andre organiske elementer bryder igennem fra baggrunden og skaber forbindelser på tværs af lagene. Denne tilgang minder om kubismens forsøg på at udfolde tredimensio nalitet på en todimensionel flade, men jeg ønsker at drive fragmenteringen videre for yderligere at forstyrre forholdet mellem forgrund og baggrund.

I mine værker brydes fladerne af mønstrede tapetrester og andre collageelementer fra en svunden tid. De med bringer spor af tidligere anvendelser, der inviterer beskueren til at lade sine egne minder og fortællinger spille med. Jeg arbejder med samspillet mellem de glatte overflader og de teksturerede, mellem strukturer og det uforudsigelige. For eksempel inddrager jeg materialer som bølgepap og for skellige papirstumper, der netop bærer spor af tidligere liv. Jeg interesserer mig for de spontane forbindelser i hver dagslivet og på lærredet.

Mine værker rummer små fortæl linger, men de er åbne og fragmenterede, så beskueren selv kan væve sine egne historier ind i dem. Jeg lader baggrunden tale. Nogle figurer træder frem af tilfældige sammensæt ninger, mens andre opløses i baggrunden. Denne proces afspejler, hvordan vi som mennesker interagerer: vi plan lægger, men noget uventet opstår altid. En af grundene til, at jeg er blevet glad for at arbejde med collageteknikken er måske opstået ud fra ideen om, at kunsten kan agere spejl af det sociale liv – flygtigt, uforud sigeligt og i konstant forandring. Ved at rive strukturer ned og sætte dem sammen på ny skabes rum for nye forbindelser – i kunsten og i livet.

Eva Storm